.
Tjek om du kan bestå teoriprøven - Prøv en gratis teoriprøve
.
.
top
Print side  Tilføj til favoriter  E-mail side 

Orienteringsvilkår

Den lille teoribog - Gratis teoriundervisning


Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer, spejle, karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner »blinde vinkler« i forskellige retninger.


Orienteringsvilkårene forværres af dårligt rengjorte ruder, spejle eller lygteglas.
 
Ruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller plakater nedsætter førerens udsyn alvorligt og er direkte ulovligt at køre med.


Styrthjelm, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for at orientere sig efter lyd.

 

Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karrosseri



De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der er store nok til på ca. 100 m’s afstand at skjule en tværgående bil, der for eksempel nærmer sig et vejkryds.


De bageste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt kan skjule en bagved kørende tæt på i venstre og højre side, og de udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude.

 

Orienteringsvilkår i lastbiler



Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. Undlad at placere dig i lastbilens blinde vinkel for længe, dette kan du undgå ved at sætte hastigheden lidt op eller ned.


Lastbilers lydisolerede førerhus kan gøre det svært for føreren at høre lydsignaler.

 

Orienteringsvilkår i biler med påhængskøretøj



Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med campingvogn, og mange er ikke vant til udelukkende at bruge spejlene til orientering bagud. Undlad at placere dig i andre køretøjers blinde vinkel for længe, dette kan gøres ved at sætte hastigheden lidt op eller ned.

 

Traktorers orienteringsvilkår



Påhængsredskab eller påhængskøretøj med stort læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt og traktorens motorstøj kan gøre det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler.

 

Orienteringsvilkår på motorcykler



Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm, kan nedsætte motorcyklistens orienteringsmuligheder. I vådt føre kan regn eller dug på motorbriller eller visir nedsætte motorcyklistens udsyn yderligere.

 

Orienteringsvilkår på knallert



Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm, kan nedsætte knallertkørerens orienteringsmuligheder, som hos motorcyklister.

 

Orienteringsvilkår på cykel



Cyklisters orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, men deres orientering bagud vil ligesom hos knallertkørere og motorcyklister kræve en ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det også påvirker styringen mærkbart.
.